Lydruder
Energiruden er normalt opbygget med 2 stykker lige tykke glas. Lydbølger der rammer glasset, får glasset til at vibrere og sende lydbølgerne videre på den anden side af glasset, de forsætter så til det næste lag glas. De 2 lag glas der er lige tykke vibrere nu i samme takt og bære lyden igennem ruden. Muligheden for yderlig dæmpning af støjen kan ske ved hjælp af tykkere glas, lamineret glas og lamineret glas der har en speciel folie der absorberer lydbølgerne. Et større luftmellemrum mellem glassene kan også hjælpe lidt på lyddæmpningen. Det kræver ikke de store konstruktionsændringer. Nogle gange kan det klares med nye glaslister, som er en lille ekstraudgift der ofte er givet godt ud. Samtidig kan en gennemgang af vinduets tætningslister og lukke mekanisme være givet godt ud. Lidt justering eller udskiftning af dele eller hele lister sikrer, at rammen slutter tæt til karmen og giver en optimal lydreduktion.
Ved at gøre ruden asymmetrisk i opbygningen (6-15-4) har det den effekt, at glassene ikke har samme svingninger og dermed reduceres lydbølgerne (støjen). En reduktion af lyden med 10 dB vil for det menneskelige øre opfattes som en halvering af støjen. Den asymmetriske rude 6-15-4 kontra 4-15-4 har en støjdæmpende forskel fra 31 dB til 35 dB
Skal vi tale sammen?